Fair branding
Vi lever i en tid hvor symbolik spiller en central rolle for os alle.
Derfor har kommunikatører, i vores optik, et særligt ansvar for at sikre at informationen har kvalitet og er etisk balanceret. Det er både et samfundshensyn, men det er også sundt og langsigtet forretningshensyn, der skaber respekt, positivt omdømme og gør dig attraktiv som arbejdsplads.
Når virksomheder stolt beretter om hvor godt det går, hvor klima- og miljøvenlige de er blevet, og hvor mange af Verdensmålene de rammer, uden at det er bakket op af data, validerede certificeringer og reelle handlinger, så risikerer man (udover at ramme ind i markedsføringslovgivningen §5) også at devaluere hele agendaens renommé og dermed forsinke den gode udvikling.
Som virksomhedsleder er man, i vores optik, nødt til at prøve at formulere en brand filosofi på ESG-området/bæredygtighed og spørge sig selv om man rent faktisk tror på forandringen og ønsker den velkommen. Man skal sætte sig ind i CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), som vi har skrevet om her. Modtagerne skal kunne mærke, at man mener det man siger og at man er villig til at kigge indad og ændre sig, for at kunne være en inspiration i verden. Vise at man tænker langsigtet, ansvarligt og formår at sætte realistiske, men ambitiøse mål for fremtiden.
Man skal turde at være lidt pessimistisk, selvkritisk og tvivlende i sin kommunikation. Den realistiske og autentiske tone-of-voice må godt være en del af brandfortællingen, så længe man også er konstruktiv, løsningsorienteret og håbefuld på vegne af fremtiden.
Selvfølgelig er der risici forbundet med 'Fair Branding', fordi kommunikationsstrømmen er ukontrollabel og man ikke ved ikke hvordan markedet reagerer på sårbarhed. Der kan opstå mistillid blandt shareholders og stakeholders - men brandets sociale community, vil som regel bakke op om ærlighed og en eksperimenterende tilgang til forretningsudvikling, der kommunikeres på den rette måde. Og community er alpha-omega for et godt brand.
Med Millenials, Generation Z og Generation Alphas årvågenhed, er der nemlig en kæmpe risiko forbundet med at være useriøs og selvforherligende, i de signaler man sender og de aftryk man har på verden.
Man har et ansvar som virksomhed og skal forholde sig til den foranderlige verden, man indgår i.
Digital dannelse kommer til at fylde mere og mere de kommende år, fordi børn og unge bliver enormt påvirket af forskellige typer content i den globale mediestrøm. Virksomheder har som afsendere af reklamer og SoMe-content et særligt ansvar for at være fair i branding. Dvs. efterstræbe nuanceret storytelling, samtidig med at man taler sig selv og sin sag op.
Fair branding skal modvirke greenwashing, upward comparisons (utilstrækkelighedsfølelser) og urealistiske selvbilleder, både hos afsenderen og modtageren, men også minimere negative biases blandt modtagerne, omkring virksomheders interesser. Man kan sagtens være kommerciel og ønske at tage ansvar for fællesskabet og løse problemer i verden.
Det giver større troværdighed at være realistisk og sender et signal om at man forstår sin omverden, lytter til kritikere, de yngre generationers nye normer og viser at man gerne vil lære og udvikle sig.