Hvordan får man succes på LinkedIn?

December 12, 2023
PR, LinkedIn, Kompetencer, Faglighed

Er det en udfordring at skabe meningsfuld virksomhedsrelateret kommunikation på LinkedIn i den travle hverdag?

De fleste kommunikationsfolk kender udfordringer som: Hvordan skal vi virkelig finde på interessant og relevant content til flere posts om ugen? Hvordan får vi samlet alle de begivenheder kollegaerne oplever i hverdagen, som kunne blive til content? Hvorfor er det så svært med det der SoMe-årshjul og er det meste LinkedIn content ikke bare ”overfladisk” selvpromovering alligevel?

Som rådgivere i PR/kommunikation og sociale medierhører vi i hvert fald tit de udfordringer blive nævnt. Vi ønsker dog at minde om, at LinkedIn er skabt til det faglige og saglige indhold, hvor vi kan gørehinanden klogere. Derfor kan man med fordel decentralisere kommunikationen.

Hvis alle i organisationen skriver om det de er passioneret omkring, har ’nørdet’ interesse i og rent faktisk prøver at forbedre hver dag på deres job, så giver indholdet mere mening. LinkedIn-opslag bliver dermed ikke en byrde, der skaber stress og som bliver lavet ’kvart i fyraften’, men noget som indgårnaturligt i den daglige vidensdeling med ligesindede fagfæller. Det er en platform, hvor man samler og formidler de resultaterne af ens arbejde.

Når alle bidrager med det de fagligt er interesseret i og der er kvalitet i opslagene, kan disse sagtens repostes fra virksomhedens hovedkanal eller indgå i et ugentligt koncept á la "mød vores eksperter". Det gør arbejdet meget lettere for kommunikations afdelingen og holder niveauet af indhold på tværs af organisationen højt.

Det kræver dog et grundlæggende PR-mindset, nogle basale copywriting-færdigheder og fotokompetencer at lave godt indhold på tværs af alle afdelinger i virksomheden. Det er noget af det vi arbejder med på de PR/SoMe workshops vi afholder i AGENDA. Her arbejder vi blandt andet ud fra tesen om, at alle, uansetfaggruppe og branche, kan lære at skabe content, der giver mening og som bliverbelønnet af LinkedIn’s algoritme. Det er content, der med fordel kan bygges op med fokus med:

↗ Faglig nørderi med almen relevans

↗ Identifikation og væsentlighed

↗ Saglige vinkler på aktuelle spørgsmål

↗ Autenticitet og humoristisk flair

↗ Nye tips og generøse råd der kan skabe værdi i andres arbejdsliv

Ready to tell your story?
We bring expertise, network and knowledge to create top performance PR-results.
start the Conversation